ugen på Østbækhjemmet

Beboerne har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i løbet af ugen, fx:

·         Ridning er en mulighed, og vi nyder godt af de gode faciliteter på byens lokale rideskole. Nogle af vore beboere har en fysioterapeut tilknyttet, således at rideundervisningen bliver tilpasset den enkeltes behov. Ca. to gange årligt bliver der afholdt ridestævne.

·         Svømning foregår fast hver uge, og i en periode bliver beboerne desuden tilbudt vandgymnastik.  Det er en motionsform, som er særdeles velegnet til optræning af muskler og led – og det er desuden vældig sjovt.

· Sang og musik er et tilbud, som vore beboere nyder godt af i vinterhalvåret. Da der har været stor tilslutning, har det været muligt at få en musikpædagog til at komme her til ØH en gang om ugen. Musik, sang og dans er en populær aktivitet.

·         Gudstjeneste de søndage, hvor der er mulighed for at komme i Ølgod kirke. Vi er tilknyttet Ølgod Valgmenighed www.oelgodvalgmenighed.dk