Det gælder for de fleste beboere på Østbækhjemmet, at de har brug for en eller anden form for hjælp til at overskue hverdagen. Derfor bruger vi forskellige struktursystemer, der er tilpasset den enkelte, alt efter deres behov. Det kan være kalendere, hvor aftaler skrives i, det kan være en bog med piktogrammer, en tavle eller fotografier. Det er meget individuelt, hvilken og hvor meget information, der skal i systemet. Nogen kan overskue en måned, andre en uge, nogen en dag og andre har brug for at vide, hvad der skal foregå den næste time.