Jeg hedder Inger Marie Kristensen og er gift med sognepræst Henrik Vejlgaard Kristensen. Vi bor i den sydlige del af Varde By. Vi har tre voksne sønner og 6 børnebørn. Jeg prioriterer familien meget højt, da jeg finder det så vigtigt, at vi giver vores børn en en god bagage med i livet.

Jeg har gennem mange år været lærer og siden leder i folkeskolen. Pædagogisk mener jeg, at vi må tage udgangspunkt i det enkelte mennesker og dets behov. Det handler om at “se”, høre og at forstå, så godt vi kan.

I min fritid elsker jeg at arbejde i haven, at gå og cykle i naturen. Ind imellem bliver det også til en tur i kajakken.